Rejsetips

Top 7 over de mest populære attraktioner på Bali

Har du oplevet Afrika, og ønsker du at udforske Asien? – Hvis du står over for en rejse til Bali, men ikke har påbegyndt planlægningen af, hvad du skal se endnu, kan det klart anbefales at lave lidt research. Denne artikel tipser dig om 10 smukke og fascinerende attraktioner på Bali, som du bør opleve på den indonesiske ø. Listen bør ikke betragtes i den forstand, at nummer 1 er bedst og 7 er 7. bedst – se listen som en inspiration og vælg de steder, der virkelig tiltaler dig og den person, du eventuelt skal afsted med.

1.  Tanah Lot

Placeret på den sydligste del af Bali finder man templet Tanah Lot. Tanah Lot er et tempel for en søgud, der er værdsat af balineserne. Man siger, at slanger og andre dyr lever for foden af klippen og beskytter imod ubudne gæster og farlige ånder. Templet for denne gud ligger på en lille klippe tæt på kysten, og det er muligt at gå dertil på klippeformationen. Tanah Lot er nok en af de mest besøgte attraktioner på Bali, fordi det er et unikt tempel på en klippe, der er formet af havets brusen igennem mange år.

2.  Pura Tirta Empul

På den centrale del af øen, nær byen Tampaksiring, finder man endnu et tempel – Pura Tirta Empul. Måske har du hørt om templet allerede – templet, hvor mange turister valfarter til for at tage et bad med en traditionel sarong omkring sig. Her går man ind og lader kroppen sænke ned i den lille afgrænsede pool, hvor brusende vand plasker og smukke åkander og rosenblade bølger rundt. Vandet i badet menes at være helligt, og man tager også som lokal hertil for at sprinkle sig med lidt held. Der er utrolig smukt i det lille aflukke, hvor badet findes, men sørg for ikke at drikke, sluge eller smage på vandet, da mange turister deles om det.

3.  Uluwatutemplet

På den sydligste spids af Bali finder man Uluwatutemplet, der ligger i Uluwatu. Templet grænser lige ud til en klippespids og har derfor en fantastisk placering, der gør, at det er værd at tage en tur derud.

4.  Baturvulkanen

Baturvulkanen er blot én af de vulkaner, der findes på Bali. Det er i høj grad muligt at gå til toppen af Baturvulkanen, og det karakteriseres som en nem hike at finde derop. Udsigten fra vulkanen er overvældende, og turen derop er smuk og imponerende.

5.  Tegallalang risterrasser

Ved Ubud finder man Tegallalang risterrasser. Har du aldrig oplevet en risterrasse før, anbefales det at tjekke Tegallalang risterrasse, hvor man får et rigtig godt indtryk af, hvordan terrasserne er bygget op og ser ud, og hvordan arbejdsgangen er sådan et sted. Der er utrolig grønt, frodigt og smukt.

6.  Abeskoven i Ubud

Abeskoven i Ubud er en fantastisk smuk og sjov destination, du bør tjekke ud, hvis du vil fascineres af naturens sjove skabninger. Monkey Forest, som abeskoven hedder på engelsk, er et sted, hvor du virkelig kan komme tæt på aberne af racen Makaka. I skoven er der mere end 600 makaka-aber, der trives og har det fint. Skoven byder desuden på hindutempler, hvor du kan opleve den hinduistiske, religiøse tradition.

7.  Tirta Gangga vandhaver

På den østlige side af Bali finder man Tirta Gangga, som er en form for vandhave. Stedet har tidligere været et royalt palads. I Tirta Gangga er der utrolig mange springvand og små aflukke, hvor man kan nyde det frodige syn af blomster, græs og sprudlende vand i en skøn harmoni. Udskæringerne på de mange springvand er imponerende kunstværker i sig selv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *