Botswana er et af de mest sikre og stabile lande i Afrika, og det er et land, du ikke må gå glip af, når du besøger det sydlige Afrika. Botswana deler grænse med Sydafrika, og det er derfor et nemt land at komme til, da Europa er direkte forbundet til Sydafrika med flere flyafgange.
Botswana kan også nås i bil, hvis du er på roadtrip i Sydafrika, og det er en god ting at tilføje til din tur.
Landet byder på utroligt mange ting, og er særligt kendt for at være meget naturskønt og fyld med nationalparker og naturreservater, hvor du kan opleve alle de dyr, som man forbinder med Afrika. Du må ikke gå glip af Okavango Delta, som er det vildeste at opleve.
Du kan både opleve deltaen og ørkenen i Botswana, og du må ikke snyde dig selv for at tage en tur i begge. Der er rigtig mange forskellige firmaer, der tilbyder safari i Botswana, og du kan få nogle helt unikke oplevelser her.
Botswana har nogle af verdens bedste campingmuligheder, og du kan ligge og sove blandt de mange vilde dyr og lytte til løvernes brøl natten lang. Det er en helt unik oplevelse, der bringer dig helt tæt på den fantastiske natur og dyreliv, som Botswana har.